Fysioterapi behandling

Ved den første konsultation vil du blive grundigt undersøgt af din fysioterapeut, så der vil kunne planlægges det optimale behandlingsforløb for dig.  Vi benytter os altid af klinisk tænkning og beslutningstagen, så vi finder frem til den aktuelle lidelse, hvorved vi kan tilrettelægge den optimale behandling. Denne kan bestå af træningsterapi, øvelser, massage, udspænding, mobilisering/manipulation eller lignende. I enkelte tilfælde anvendes ultralyd, laser eller lignende.  En behandling varer normalt mellem 20–40 minutter pr. gang.

Træning

Der er også mulighed for, at du som et led i din behandling vil blive tilbudt træning i vores træningscenter på enten hold eller som selvtræner med fysioterapeutisk supervision. Træningen vil blive tilpasset dit individuelle behov, og din nuværende fysiske form. Der er mulighed for tilskud fra Sygeforsikring "danmark", hvis du træner med henvisning.

For yderligere information, kan du ringe eller møde op til en snak med en af vores fysioterapeuter.