Book en tid
Åben menu

Behandlinger

Første konsultation

Ved den første konsultation er der fokus på den grundige udredning. Vi starter med en forventningsafklaring og målsætning for forløbet.
Derefter vil der være en såkaldt anamnese, som er en samtale, hvor vi taler om:

  • Dit problem
  • Baggrunden til dit problem
  • Hvorfor det er opstået
  • Vedligeholdende faktorer, som gør, at du ikke kan bryde dit smertemønster
  • Andre faktorer der kan have indvirkning på dit problem
  • Dine dagligdagsaktiviteter
  • Skader
  • Andre sygdomme m.m.

Efter anamnesen er der basis for en grundig og specifik undersøgelse, så vi får en forklaring på, hvorfor dine symptomer og smerter optræder netop på den måde hos dig. Bl.a. kan din holdning eller dit bevægemønster vedligeholde din problematik.
I undersøgelsen vil der indgå undersøgelsesmetoder og behandlingsteknikker, så vi bekræfter hypotesen vedr. din problematik. Når første konsultationen er slut, er der et bud på alle fire spørgsmål. Der laves så en plan i fællesskab ud fra en fælles forståelse af problematikken.
En første konsultation varer ca. 1 time.

Efterfølgende behandlinger

I efterfølgende behandlinger tager vi udgangspunkt i fundene fra første konsultation. Der vil være et follow-up på fundene. Jeg vil bruge forskellige behandlingsteknikker, som bruges inden for den manuelle terapi. Det vil være mobiliseringsteknikker, manipulationsteknikker samt specifikke øvelser, som er specielt til dig. Efterfølgende behandling varer ca ½ time.

Andre muligheder

Har du brug for “second opinion” vil du kunne få en enkelt udvidet konsultation, som munder ud i skriftligt materiale, en journal, som du vil kunne tage med til din læge, fysioterapeut, kiropraktor e.l. Der vil også kunne udarbejdes materiale til sagsbehandler, socialrådgiver mm.
Efter den udvidede konsultation tager vi en snak om resultaterne af undersøgelsen og om hvordan du skal komme videre med din problematik.
Udvidet konsultation tager ca. 1½-2 timer.

Se vores priser

Kontakt os og hør mere

bubble