Hvorfor ultralydsscanning?
Med en ultralydsscanning kan jeg som fagperson få indblik i strukturerne under huden. Det er et godt supplement til den kliniske undersøgelse men kan ikke stå alene.
På Skive Skulderklinik bruges ultralydsscanningen til at vurdere senernes status ift. slidtageforandringer og bristninger. Desuden kan scanningen afgøre om der er væske i skulderleddet, der kan være med til at forklare en problematik.
Ultralydsscanning er sammen med den kliniske undersøgelse og relevante afklarende spørgsmål grundlaget for at stille en præcis diagnose.